Information om Sydfalster Varmeværk

Sydfalster Varmeværk er en forbrugerejet virksomhed, som økonomisk skal hvile i sig selv. Det vil sige, at der ikke er skattekroner indblandet, og at eventuelle overskud bliver brugt til enten at forbedre de tekniske anlæg eller til at nedsætte forbrugerpriserne.
 
Fjernvarmeforsyning i Sydfalster Varmeværk sker efter de overordnede retningslinier, som er angivet i varmeplanen for området og varmeforsyningsloven m.v.
 
Servicemål
Det er Sydfalster Varmeværk's mål at yde forbrugerne den bedst mulige varmeforsyning til en billig og stabil pris, samt at medvirke til en øget energi- og miljøbevidsthed hos forbrugerne.
 
Regulativ/Tekniske Bestemmelser
Bestyrelsen har vedtaget "Almindelige" og "Tekniske bestemmelser" for fjernvarmeforsyningen fra  Sydfalster Varmeværk.
 
I disse bestemmelser er alle administrative og tekniske forhold vedrørende tilslutning og levering fra Sydfalster Varmeværk søgt indarbejdet.
 
Etablering af fjernvarmeforsyning
Du kan skriftligt afgive bindende tilsagn om tilslutning til fjernvarmeforsyningen.
 
Der kan i almindelighed etableres forsyning til ejendomme, når der findes forsyningsnet af fornøden størrelse i nærheden.
 
Prisen for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen for ejendomme, som ligger inden for eksisterende forsyningsnet kan ses i værkes tarifblad.
 
For ejendomme udenfor forsyningsnettet skal der betales for etableringsudgiften for stikledning, samt en afgift for tilslutning til eksisterende fjernvarmenet. Al arbejde på varmeinstallationer skal udføres af firmaer med autorisation som gas-, vand- og sanitetsmestre.
 
Takster og gebyrer
Takster og gebyrer vedtages for et år ad gangen, normalt i  oktober måned. Sydfalster Varmeværk udgiver herefter en prisliste, hvor alle takster og gebyrer kan ses.
 
Energirådgivning
Til alle ejendomme, institutioner og virksomheder tilsluttet Sydfalster Varmeværk ydes gratis energirådgivning.
 
Information
Yderligere oplysninger kan fås hos Sydfalster Varmeværk - klik her for kontakt information

Vejret lige nu

Temperatur: 9.6°C
Vind hastighed: 0.0 m/s fra ØSØ

Nyheder

31-08-2010
Lørdag den 21. august 2010 blev verdens næststørste solvarmeanlæg indviet i Ringkøbing.
03-08-2010
Juli blev den fjerdevarmeste i 150 år
02-03-2010
Den koldeste vinter i 14 år
27-01-2010
Jordvarme er en kold fornøjelse
26-01-2010
Kulden får varmeværket i rekordbøgerne
13-11-2009
Få 10.000 kr. i for dit gamle oliefyr Skrotningsordning for oliefyr et rigtigt klima-initiativ

Sydfalster Varmeværk a.m.b.a. Håndværkervænget 16 . 4873 Væggerløse . Telefon: 54 16 66 66 . E-mail . CVR 17360698